Artikler

Interviews med nogle af medborgerskabets stemmer i Ishøj Kommune.

Danmark er kendt for sit rige foreningsliv. Her lærer især unge at tage ansvar og bliver en aktiv del af lokalsamfundet. Men det er ikke en selvfølge, som vi kan tage for givet. Det oplever Merete Amdisen, borgmester i Ishøj Kommune:

”Vi kan se, at vi har sværere og sværere ved at få unge til at engagere sig i foreninger. De vil gerne komme og spille fodbold, men det der med at påtage sig den frivillige tjans som træner er ikke det, man prioriterer. Det er ikke kun fodbold. Det er gymnastik og håndbold – det er alle steder, at Foreningsdanmark begynder at smuldre, fordi vi er for dårlige til at opdrage hinanden i, at man også skal give tilbage,” siger hun.

Kommunen har ansvaret for driften af skolerne, men det betyder ikke, at de skal presse en velfærdsløsning ned over borgerne. Her er følelsen af medborgerskab nødvendig for, at velfærden giver mening. ”Velfærd er ikke noget, du får leveret. Vi skaber det sammen. Den velfærd starter i folkeskolen med karakterdannelse,” siger Merete Amdisen.

Også når det gælder integration, er medborgerskab essentielt ifølge Merete Amdisen. ”Målet med integration er, at alle føler sig som medborgere og tager medansvar og er en del af lokalsamfundet. Derfor gik vi på et tidspunkt i gang med et ret omfattende arbejde, hvor vi erstattede vores integrationspolitik med medborgerpolitik, som satte fokus på almen dannelse og aktivt medborgerskab, ansvar og demokrati,” siger hun.

Ishøj Kommune er endnu ikke helt i mål, erkender borgmesteren. Men hver gang hun giver hånden til en ny statsborger til den såkaldte demokraticeremoni, håber hun på, at kunne give dem en følelse af ejerskab for kommunen.

”Ishøj er bedst, når vi skaber kommunen sammen. I Ishøj lever vi side om side i et lokalsamfund, hvor vi alle har rod i forskellige kulturer, og medborgerskabet binder os sammen.”

Merete Amdisen, medborger og borgmester i Ishøj Kommune

For Bayram Yüksel er medborgerskab udtryk for handlinger og
en livsstil, men også en følelse – en følelse af at høre til i sin kommune. Hans tre børn er kommet i Ishøj Ungdomsskole, og han ser det som en stor opgave at være forælder og opdrage unge som medborgere. Selv har Bayram Yüksel været meget aktiv i lokallivet og været med til at rådgive regeringen om integration.

Bayram Yüksel mener, at det er vigtigt at tage aktiv del i lokalsamfundet, og han efterlever i den grad sine principper. Han har været fodboldklub-formand, siddet i børnehavebestyrelse, været valgtilforordnet, siddet i Rådet for Etniske Minoriteter og meget mere. Men medborgerskab er også mere end bare handlinger og frivilligt arbejde:

”Medborgerskab er ikke kun handlinger. Det er også en følelse. Hvis man føler sig udenfor, kan man ikke skabe gode resultater. Medborgerskab er en følelse, hvor du føler, at du er med i din kommune og dit område, hvor du deltager aktivt og prøver at ændre tingene. Det kan være i en klub, et foreningsarbejde, din tro. Der, hvor man deltager aktivt og prøver at påvirke sine omgivelser, og føler sig som en del af det samfund, man lever i,” siger Bayram Yüksel.

For Bayram Yüksel knytter følelsen af medborgerskab sig til lokalsamfundet. I Ishøj er det nogle helt særlige ting, der er vigtige: ”Man skal have et tilhørsforhold til lokalområdet. Jeg plejer at kalde det Ishøj-ånden. Vi er Ishøj. Ishøj-ånden er mangfoldighed – det er vores styrke. Vi accepterer hinanden, og vi kan noget sammen; for fællesskab giver styrke. Man skal acceptere mindretallet, og man skal acceptere diversitet,” siger han.

"Medborgerskab er ikke kun handlinger, det er også en følelse. Hvis man føler sig udenfor, kan man ikke skabe gode resultater. Medborgerskab er en følelse, hvor du føler, at du er med i din kommune og dit område, hvor du deltager aktivt og prøver at ændre tingene."

Bayram Yüksel, medborger og underviser

Naja Dieu er underviser i ”Den Skolestyrkende Indsats” i Ishøj Ungdomsskole, kendt som DSI. Her arbejder hun med unge i 7.-9. klasse, som har det for svært til at være i deres folkeskole. Naja Dieu kæmper for, at de unge alligevel lærer at begå sig i demokratiet og bliver en aktiv del af samfundet. Det kræver både meget af de unge – og af samfundet.

Et af Naja Dieus fokusområder er at få de unge i DSI til at blive opmærksomme på, hvad deres holdning er og at kunne argumentere for den. Naja ser nemlig samtalen som kernen i demokratiet. Det gør hun blandt andet med en leg, hvor man trækker et kontroversielt emne og har et minut til at komme med alle de bedste argumenter enten for eller imod emnet.

”Jeg synes, at det er vigtigt ikke at bremse de unge i at have nogle bestemte holdninger. Det er utrolig vigtigt, at vi møder de unge præcis i de arenaer, de er i, og præcis ud fra de tanker de har. Og så respekterer vi de tanker, de har, men vi udfordrer dem på deres tankegang. Vi skal sørge for, at de bliver nogle dannede mennesker, der kan begå sig i et demokratisk samfund, og det gør vi jo ved at få dem til at tale om, hvorfor de har det, som de har det. Kernen, i at sørge for at man kan begå sig i et demokratisk samfund, er at have respekt for andre mennesker og at have respekt for folk, der ikke har samme meninger som én selv. Så længe man kan udtrykke sig ordentligt, ikke? Og med respekt for hinanden,” fortæller Naja Dieu.

"Jeg synes, at det er vigtigt ikke at bremse de unge i at have nogle bestemte holdninger. Det er utrolig vigtigt, at vi møder de unge præcis i de arenaer de er i, og præcis ud fra de tanker de har."

Naja Dieu, medborger og faglig koordinator på Ishøj Ungdomsskole