
MEDBORGERSKAB
Definition af medborgerskab med afsæt i Europarådet og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Ifølge Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) er begrebet medborgerskab eller aktivt medborgerskab et samlende begreb for demokratisk engagement (ICCS), medbestemmelse (dansk trivselsmåling i folkeskolen 2020) og kompetencer til globalt medborgerskab og bæredygtig udvikling (FN’s verdensmål 4.7).
Med afsæt i OECD’s Learning Compass 2030 (OECD, 2019a) og Europarådets Reference Framework of Competences for Democratic Culture (Europarådet, 2018) definerer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet aktivt medborgerskab som det, at man:
• tager kritisk stilling, træffer reflekterede valg og sætter sin erfaring, viden, evner og værdier i spil gennem selvbestemmelse, medbestemmelse og/ eller medansvar – for sig selv og i fælleskab med andre.
• har forståelse og respekt for samfundets demokratiske institutioner, processer og rettigheder samt værdierne åndsfrihed, ligeværd, tolerance, solidaritet og ansvar.
• deltager på den baggrund i det demokratiske samfund. Det kan både være politisk og ikke-politisk,
og det kan være på alle niveauer (lokalt, nationalt og globalt).
"Aktivt medborgerskab kan komme til udtryk som stillingtagen, støtteerklæring, medlemskab, deltagelse eller andre former for engagement i såvel lokale som nationale og globale foreninger, politiske organiseringer og bevægelser med videre." ("Kompetencer til aktivt medborgerskab", Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 2021)

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har defineret medborgerskab med ni kompetencer. Begrebet kompetence skal forstås bredt som et paraplybegreb for evner, værdier og viden, som er nødvendige, for at kunne handle som aktiv medborger.
De ni kompetencer er ifølge Styrelsen ikke udtømmende – men nogle grundsten til medborgerskab.
De ni kompetencer til aktivt medborgerskab er inspireret af Europarådets koncept ”Uddannelse for demokratisk medborgerskab”, jf. Europarådet, 2018. samt værktøjet ”Reference Framework
of Competences for Democratic Culture”.
Læs mere om de ni kompetencer i kapitel 5 nedenfor.
KAPITEL 5
DEFINITION AF MEDBORGERSKAB
Her finder du en læseprøve på kapitel 5 om 'Definition af medborgerskab'.
Vil du læse kapitlet, kan du downloade det som enkeltsidet PDF via linket i bunden af denne side.








