I et demokrati ligger magten og styringen hos folket og ikke hos en enkelt person som i et enevældigt monarki eller hos en lille gruppe som i et aristokrati eller oligarki (fåmandsvælde). Demokrati eller folkestyre er både en styreform af magten og et samfundsideal for en livsform. Demokrati som styreform kræver valg af folkets repræsentanter, magtens tredeling, en retsstat med uafhængige domstole, fredelig magtoverdragelse, en fri presse og en politisk offentlighed.

​

Demokrati som ideal og livsform handler også om det indhold, der er i styreformen. Livsværdier, kulturtræk og dyder som fx frihed, lighed, værdighed, tolerance, samtale, retssind, retfærdighed, ansvarlighed, barmhjertighed og medborgerskab. I demokratiet skal folket styre, og derfor skal folket oplyses, så det er livskyndigt og livsdueligt nok til at styre godt.

Folkestyre går derfor hånd i hånd med folkeoplysning: I folkeskolen, på folkebiblioteket, i folkehøjskolen, i folkekirken, i folkesange, i folkeoplysningsforbund, i folkedans og andre folkebevægelser oplyses folket. De lærer og lever demokrati. Folket oplyses, opdrages og ophøjes til folkestyre. I et demokrati er alle borgere elever i livets skole; at være ”elev” betyder at blive eleveret: at blive opløftet.