RELATIONEL
VELFÆRD
Introduktion til medborgerskabets betydning for relationel velfærd
Relationel velfærd, samskabelse eller Kommune 2, 3, eller 4.0 er alle nye ord for at tænke velfærd, som noget vi skaber sammen; borger, erhvervsliv, foreningsliv og det offentlige i fællesskab. Nogle kalder det relationel velfærd, fordi det sætter personlige og engagerede relationer i centrum af velfærd.
Relationel velfærd er en velfærdstænkning, der sætter aktivt medborgerskab og engagerede borgere i centrum. Samskabelse er en relationel velfærdstænkning, der erkender, at kommunerne ikke kan sikre borger- og personaletrivsel igennem NPM’s juridiske sikringer, funktionelle standardiseringer samt teknisk og økonomisk servicering. I ledelsesfilosofien for relationel velfærd er det engagerede personer, personlige relationer og værdig behandling, der giver velfærd. I øvrigt også faglig tilfredshed hos det faglige velfærdspersonale.
”NPM står for New Public Management og er en markedsorienteret ledelsesfilosofi i den offentlige sektor, der med markedsorientering som middel har omkostningseffektivitet som mål”
Relationel velfærd bryder grænsen ned mellem fagligheder og enheder i det offentlige og flytter fokus fra output til outcome, fra management- styring til værdiledelse, fra ydre regulering til indre regulering, fra funktion til person, fra kontrol til tillid, fra standardiserede til personlige og situationsbestemte løsninger.
VÆRDIKÆDEN DANMARK
Den danske velfærd og velstand er frugten af en folkelig proces for dannelse og engagement.
Borgernes frihed og værdighed skal folkeoplyses i foreningsliv og de små engagerende og personlige fællesskaber for at give livsduelighed og aktivt medborgerskab til det store samfundsfællesskab. På det fundament hviler velstanden og velfærden.
Der findes ingen genvej. Vi kan ikke med systemer, sanktioner eller andre styringsinstrumenter gå direkte fra værdighed (rettighed) og ned til velfærd og velstand. Den danske tradition for aktivt medborgerskab og et levende civilsamfund er værdi- og tillidsbaseret, engagerende, person- og situationsbestemt og skaber værdier på mange planer. Hvis den tvinges ned i neutrale, anonyme, standardiserede og kontrollerede serviceydelsesmodeller, dør den.
10 BUD PÅ OPBRUD I ”VÆRDIKÆDEN”
Her er ti bud på det kulturelle opbrud, der skal til, hvis den danske værdikæde – det danske tillidsbaserede medborgerskab – skal have en renæssance.
1. Besat af enshed
Ingen har krav på at blive behandlet ens, men alle har ret til at blive behandlet forskelligt.
2. Bange for værdier
Værdierne er der, spørgsmålet er, om vi vælger og forholder os kritisk.
3. Godhedens paradoks
Ansvar giver karakter, resultater gør stolt: at give begaver.
4. Professionelt, personligt
”Nu skal vi jo ikke blive personlige” – uden person er der ingen relation eller faglighed, kun funktion.
5. Systemers entropi
Systemer skal tjene, men vokser vildt og mister energi: systemer skal beskæres og holdes fast på formål.
6. Materiel reduktionisme
Bunden er nået: fysisk behov og sikkerhed (jf. Maslows behovspyramide). Vi har lyst til noget højere.
7. Evidensmåling
At gøre sig fuldt greb om unikke personer er et overgreb.
8. Rettighedsræs
Standardisering og nulfejlskultur er for ingeniører.
9. Værdi og vækstbegreb
Værdibegreber er ofte for snævre og kortsigtede. Værdikæden Danmark tager tid, ”Mennesker tager tid”.
10. Værdikæde Danmark
Frihed, fællesskab, frivillighed, foreningsliv, forretningsliv og forvalt- ning: Det KAN samskabe til det fælles bedste.
KAPITEL 3
RELATIONEL VELFÆRD
Nedenfor finder du en læseprøve på kapitel 3 om 'Relationel Velfærd'.
Vil du læse hele kapitlet, kan du downloade det som enkeltsidet PDF via linket i bunden af denne side.
